Division for Transportation Science

Bæredygtig, effektiv og sikker transport

Cykler på bro

Transportsektoren er fundamental for samfundsøkonomien og for, at vores hverdag hænger sammen. Det gælder både for borgere og virksomheder. Vi forsker i transportadfærd og transportsystemer for at finde løsninger til effektivt design og regulering af transportsektoren.

 

I Division for Transportation Science fokuserer vi på bedre mobilitet i relation til sektorens tre store udfordringer: 1) klima og miljø 2) trængsel og 3) trafiksikkerhed. Vi sætter tal på trafikale og samfundsøkonomiske effekter med statistiske analyser af transportadfærd. Vi gennemfører myndighedsbetjening for Transport- og Boligministeriet og vi samarbejder med trafikselskaber og transportvirksomheder.

 

Divisionen arbejder med alle skalaer af transport fra modellering af fodgængerstrømme i terminaler og cykeltrafik til international flytransport. Vi forsker i brugen af alle typer transportmidler både i person- og godstrafik. Vores særlige fokusområder er grøn transport, el-biler og infrastruktur til el-bilernes opladning, planlægning og optimering af kollektiv transport samt forskning i cykeltrafik.

 

Division for Transportation Science er internationalt førende, og vi samarbejder med tilsvarende miljøer uden for landets grænser. Vores forskere har en flerfaglig baggrund i matematisk modellering, computer science, økonomi, psykologi, og transportation engineering. De mange discipliner gør det muligt at håndtere komplekse problemstillinger, og løse opgaver, der kræver tværgående indsigt. 

 

Hvis du er interesseret i et partnerskab eller muligheder for at samarbejde med os, så er du velkommen til at kontakte os.

 

Division for Transportation Science er inddelt i fire sektioner.

Kontakt divisionsleder

Otto Anker Nielsen

Otto Anker Nielsen Professor, Divisionsleder, Sektionsleder Telefon: 45251514